Anbefalinger fra nogle af vores kunder
– herunder kan du se udtalelser fra nogle af de borgere, vi har hjulpet.
“Ønskes høj faglighed, empati og en guide igennem et forløb er socialNettet værdifuld at kontakte”
Troen var at jeg som sygdomsramt borger selv kunne håndtere et sagsforløb igennem det offentlige system. Efter det første møde med bureaukrati og lovgivning, havde jeg følelsen at være forladt alene, til selv at finde rundt i den sociale lovgivning med rettigheder og pligter.
Følelsen at være magtesløs, gav de opgivende og nedtrykkende tanker. Behovet for hjælp var åbenbar. Kontakten til SocialNettet blev etableret.
I Jesper mødte jeg evne og vilje til at lytte og sætte sig ind i min situation. Som en loyal følgesvend og tovholder der matchede Jobcenteret, fulgte Jesper mig igennem forløb med jobafklaring, praktik og ressourceforløb, frem til en afklaring med en førtidspension til følge.
Løftet ud af min ”sygdom” er jeg ikke, men efter afklaringen er jeg frigjort for systemers åg, og er dermed givet overskud til bedre at takle dagligdagen. Kære Jesper, til dine kommende klienter kan jeg kun give dem mine bedste anbefalinger om dig og dit Sociale net. Ønskes høj faglighed, empati og en guide igennem et forløb er SocialNettet værdifuld at kontakte.
– Gitte, Silkeborg
“Faglig stærk og har en utrolig tilgang til både mennesker og sagen”
Familien følte ikke, at de kom nogen vegne med kommunen, hvor en søns særlige behov ikke blev i mødekommet. Vi fik ændret dette, skabt overblik og ro, og sagen er endelig lukket til glæde for familien og sønnen, der nu er kommet videre.
Et forløb med en sagsbehandler som hverken ville forstå, eller imødekomme det, der var nødvendigt for min søn kunne klare det han skulle.Når man tror, at en sagsbehandler er til for at hjælpe, og det eneste sagsbehandleren gør, er at gøre det hele endnu mere svært og utåleligt, så har man brug for hjælp til at takle love og paragraffer.
Heldigvis for os, fandt jeg ud af, at Jesper Normann-Riis fandtes – det var vores held. Jeg ringede til Jesper for at høre om han kunne og ville hjælpe os. Jesper var positiv og utrolig imødekommende, han er lyttende og et helt fantastisk empatisk menneske. Jesper blev tovholder på sagen, som havde stået på i flere år.
Det var en kæmpe lettelse at vide at det nu var i Jespers hænder. Jeg var tryg og lettet over at kunne lade Jesper tage sig af det, han har styr på det hele. Han vender altid hurtigt tilbage. Når tvivlen og usikkerheden er ved at gribe en, så er Jesper der. Jesper er fagligt fuldstændig stærk på alle måder, og har en helt utrolig tilgangsvinkel til både sager og mennesker.Tusind tak Jesper for du har ydet din hjælp og bistand til os i en svær tid, det har betydet alt.
Jeg kan hermed give Jesper mine bedste anbefalinger til alle, der har brug for hjælp eller bistand i sager, hvor vi almindelige mennesker ikke slår til.
– Gitte, Aalborg
“Her var vi aldrig kommet til, hvis ikke du var kommet ind i vores liv som vores private socialrådgiver.”
Efter at have kæmpet i det kommunale system, fik ung mand endelig sin ønskede STU (særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse).
Vi takker af hele vores hjerter for den hjælp og støtte, du har givet os – til at min dreng kom ind på AspIT (STU for IT interesserede personer med Asperger Syndrom).
Efter at have kæmpet i vores kommunale system og konstant er blevet behandlet som nogen, der skulle tilsidesættes, som nogle brokkehoveder – har min dreng i dag fået sin diagnose (Asperger Syndrom, i mild grad). Kommunen har nu måtte tage os alvorligt. Han er blevet en glad dreng, som “styrter” ud af sengen når han skal møde på sin STU, og han kommer glad hjem igen.
Hans STU tager 3 år, og her det første år har han fået så megen ros, og hans selvtillid og selvværd er meget bedere. Han siger selv, at han har fået sig et liv og kan se sin fremtid. Her var vi aldrig kommet til, hvis ikke du var kommet ind i vores liv, som vores private socialrådgiver.
– Jesper og hans mor, Guldborgsund
“Fik igen troen på retfærdighed, efter at sagerne havde stået i stampe i årevis”
Borgeren fik bevilliget førtidspension og et dårligt samarbejde fik en god afslutning.
Vi har benyttet os af Jespers ekspertise i 2 sager, en om førtidspension og en vedr. et samarbejde med PPR, som var kørt helt af sporet. Samarbejdet med Jesper betød, at vi igen fik troen på, at retfærdighed kunne opnåes. Jespers indsigt i lov og procedurer, fik tingene hurtigt i gang og ført frem til gode afslutninger. Dette efter, at sagerne have stået i stampe i årevis. Jesper har deltaget i møder som partsrepræsentant på vores vegne, og har på en venlig, men bestemt og insisterende måde, kunnet holde modparten på rette spor og sikret vores rettigheder.
Vi har værdsat samarbejdet med Jesper, det har givet os sjælero undervejs og vi har været 100% trygge ved måden som Jesper har varetaget vores sager. Det er uden tvivl Jespers fortjeneste, at vi har opnået gode resultater. Vores varmeste anbefalinger. Tusinde tak Jesper.
– Henrik, Herning
“Fantastisk støtte og dygtig til sit arbejde”.
Borgeren fik efter klage fra Social Nettet, medhold i Ankestyrelsen, der erklærede kommunens stop af sygedagpenge for ugyldig. Borgeren fik sygedagpenge med tilbagevirkende kraft.
I torsdags fik vi denne fantastiske overraskelse via mail!! Ankestyrelsen havde vurderet kommunens afslag om sygedagpenge for ugyldigt, efter vores private socialrådgiver havde klaget over kommunens afgørelse. Pudsigt nok, kom svaret samme dag som det var besluttet at afskaffe den gensidige forsørgerpligt, så lykken var stor herhjemme!!
Jeg har slet slet ikke de fornødne evner (eller overskud) til at kæmpe mod kommunen, så vi havde valgt at benytte en privat socialrådgiver, og vi har ikke fortrudt det en eneste gang!! Vi valgte Jesper Normann-Riis fra SocialNettet, og han har været en fantastisk støtte! Han er ikke bare dygtig til sit arbejde, han har også hjertet på rette sted!
– Camilla, Fredericia
“Forældre til psykisk syg ung mand – endelig afklaring og førtidspension”.
Borgeren fik efter 7 års “parkering” endelig tilkendt førtidspension.
At være pårørende til et menneske med psykiske lidelser er svært. At finde en plads på arbejdsmarkedet som psykisk syg er svært. Efter 7 års ”parkering” og mange møder på jobcenter, der blot resulterede i endnu flere frustrationer, var grænsen nået for hvad familien magtede.
Ideen med at ”losse” alt af på en privat socialrådgiver blev gradvis mere tiltalende og nødvendig. I sommeren 2014 blev Social Nettet så involveret i ”sagen”og det viste sig hurtigt at være en god beslutning.Jesper Normann-Riis fik hurtigt dannet sig et overblik over de udfordringer, som vores søn var oppe imod, både jobmæssigt og personligt.
Som forældre har vi følt os helt trygge ved at overlade kommunikationen med kommunen til SocialNettets private socialrådgiver.Vi har følt os hørt og forstået og er overbeviste om, at det har haft betydning for udfaldet af sagen(tilkendelse af førtidspension), at vores søn havde en privat socialrådgiver.
– Pia, Sydsjælland.
“Vi har været trygge med SocialNettet som tovholder”.
Borgerne har følt sig taget alvorlige, og Social Nettet har fået en del i gennem, bl.a. vedr. hjælpemidler til moderen og bosted for søn med Asperger syndrom.
Vi er en lille familie på tre, som har ligget i strid krig med Kommunen siden medio 2012. Vores strid har handlet om bla. hjælp, støtte og bostedsplads til vores søn med Aspergers Syndrom. Samt hjælpemidler til min insulinafhængige diabetes samt fysiske handicap.I vores sager har kommunen ikke været lydhøre hverken overfor vores behov eller vores bøn om hjælp! Vi har følt os trukket rundt i manegen ved næsehårene.
Vi har ikke kunnet skabe overblik over sagsbehandlingen i vores egne sager. Og vores sager er blevet trukket i langdrag. En enkelt sag tog eksempelvis 1 år at behandle! Og det har været ved at slide vores lille familie i stykker… Så vi måtte søge hjælp, for at kunne blive taget alvorligt!
Vi valgte at tage kontakt til SocialNettet og Jesper Normann-Riis. Og det var en rigtig god beslutning, som vi ikke har fortrudt!! Jesper kunne overskue sagsbehandlingen. Og han har fået en del igennem hos kommunen som partsrepræsentant for os. Jesper har, tålmodigt, lyttet til vores frustrationer, og han har taget vores bekymringer alvorligt. Vi har været trygge med SocialNettet som tovholder! Og vi medgiver Jesper vores varmeste anbefalinger. Tak for hjælpen og tålmodigheden Jesper…!
– Charlotte & Karsten, Silkeborg.