Anbringelse af børn og unge

Befinder du og din familie sig i en sag omhandlende frivillig eller tvangsmæssig anbringelse af dit barn, har det omfattende og indgribende karakter.

Frivillig anbringelse udenfor hjemmet

§ 52 stk. 3, pkt. 7.  Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.

Anbringelsessteder for børn og unge

§ 66. Anbringelsessteder for børn og unge kan være

1) plejefamilier,
2) kommunale plejefamilier,
3) netværksplejefamilier,
4) egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder,
5) opholdssteder for børn og unge eller
6) døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner

Stk. 2. Det er en betingelse for, at der kan træffes afgørelse om anbringelse af børn og unge efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 eller 7, i et anbringelsessted, at anbringelsesstedet er godkendt efter § 66 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2 eller 6, eller efter § 5 i lov om socialtilsyn.

Anbringelse af et barn eller en ung uden samtykke

Hvis der er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemme uden samtykke. Reglerne findes i Servicelovens § 58.

§ 58. Er der en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af

1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge,
2) overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for,
3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller
4) andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge,

kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7. Der kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt., når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Stk. 2. Når hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for det, kan børn og unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter stk. 1, selv om forældremyndighedens indehaver og den unge giver samtykke til anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7.

Stk. 3. Såfremt en ung, der er fyldt 15 år, erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn og unge- udvalget uanset betingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe den unge uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, når anbringelsen må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov og problemerne ikke kan løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1-3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.

Støtte under anbringelsen

Som forældre til et barn anbragt uden for familien, har du et retskrav på at få en støtteperson. Kommunen skal i forbindelse med anbringelsen, tilbyde en såkaldt Paragraf 54 støtteperson, der skal yde støtte til dig/jer som forældre. Støttepersonen bevilliges af familierådgiveren og betales af kommunen (Serviceloven § 54). En paragraf 54 støtteperson kan tale med dig om det svære ved anbringelsen, og skal ikke refererer til din sagsbehandler/familierådgiver – eller kommunen i det hele taget.

Udfordringer med kommunen?

Er du ikke enig i kommunes vurdering af, at dit barn skal anbringes? Har du svært ved at se, hvad der ligger til grund for kommunens handlinger i forhold til at iværksætte anbringelse? Er du uenig eller forvirret over kommunes vurdering af din/jeres forældreevne? Har du ikke tillid til, at kommunen har håndteret sagen korrekt?

SocialNettet samarbejder med flere af landets bedste familieadvokater!

Er du ikke blevet tilbudt en § 54 støtteperson?

Er er der ikke udarbejdet en handleplan for barnet / den unge?

Eller er der ikke udarbejdet en forældrehandleplan?